Den nærværende situation omkring Covid-19 giver visse udfordringer og DGU fastholder tidligere anbefalinger omkring turneringer, transport mv., bla. har DGU aflyst alle turneringer indtil 8. juni, hvor forsamlings forbuddet forventes ændret. Herudover er grundlaget for åbning af cafeer ikke endelig fastlagt. 

Turnerings-ledelsen har således besluttet at Limfjords Golf for herrer og damer aflyses forså vidt angår forårs programmet. Turneringen forventes at starte op igen med efterårs programmet i august 2020 (program tidligere udarbejdet) og derefter fuldføre den resterende del. 

Vi håber på forståelse, det er jo i alle interesse at ingen blive syge eller er utrygge.

Alle må herefter spille golf med venner, således at man er kampklar til august.

Golfring Limfjorden er en ordning, hvor man for 900 kr. i 2020, frit kan spille på de baner hvis klubber er tilsluttet ordningen.

De klubber der er med i Golfring Limfjorden består af Skive Golfklub, Aars Golfklub, Hvalpsund Golfklub, Morsø Golfklub, Harre Vig Golfklub, Løgstør Golfklub, Hjarbæk Fjord Golfklub, Nordvestjysk Golfklub og Jammerbugten Golfklub.

For at deltage i ordningen skal der betales 900 kr til den klub man er aktiv medlem af, herefter sørger din klub for, at du registreres i golfbox så du frit kan spille.

De 9 klubber er – med forskellig vægtning - enige om, at ordningen er et stort medlemsgode for de medlemmer, der gerne spiller runder på fremmede baner. Ordningen giver større udveksling på banerne og dermed inspiration til udvikling af eget anlæg, og samtidig er der en fælles økonomisk gevinst for de deltagende klubber.

For medlemmer af Golfring Limfjorden, betyder ordningen tillige, at det altid er nemt at finde en anden bane uden merudgift, når ens egen bane er optaget af turneringer eller andre aktiviteter.

Klubberne er også enige om, at samarbejdet vil gøre det nemmere at fastholde egne medlemmer – ”more value for money” - og på sigt vil tiltrække nye medlemmer.

Det er aftalt, at ordningen – som de fleste andre rabatordninger - kun gælder for medlemmer med fulde medlemsrettigheder. Flex-medlemskab og langdistance medlemskab giver ikke ret til at være med i denne ordning.

Medlemskab af Golfring Limfjorden giver også ret til, at deltage i turneringen Limfjords Golf, der er turnering der afvikles i april og august, hvor der spilles hulspil.